16-05-2015

vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer

Her vil jeg redegøre for problemer, mennesket møder, når vi som et globalt samfund skal overgå fra en energiforsyning baseret på kulbrinter til andre energikilder.

Problemer med kulbrinte som energikilde er tofoldig:

- et kilo rent kul forbrændt totalt danner 3,7 kg CO2 ved at binde C til O2. Det dannede CO2 er en gas. Den dannede mængde CO2 vil, når det er dannet i klokken bestående af atmosfære, jordoverfladen inkl biomassen og oceanets blandingslag inkl biomassen, have svært ved at slippe ud igen. Det tager lang tid for en given mængde CO2 at slippe ud af denne klokke igen, typisk nogle århundreder.

Dvs ved fortsat forbrænding i en periode på 200-300 år øger vi hele tiden CO2-indholdet i atmosfæren. Og der er en kemisk sammenhæng mellem indholdet af kulstof i de enkelte underdele af klokken. Dvs atmosfærens indhold kan kun ændres samtidigt med tilsvarende ændringer i biomassen og oceanets blandingslag.

CO2 i atmosfæren virker som en isolerende dyne på overfladen, hvilket øger Jordens overfladetemperatur. Lige nu taler vi om en ekstra varmepåvirkning omkring 2-3 Watt/m2.

Der er nok kul i kendte reserver til at fordoble CO2-indholdet i atmosfæren.

- kulstof findes i begrænsede mængder på Jorden, især i form af råolie. Derfor løber vi tør for denne energikilde inden så længe. Især hvis vi fortsat lader forbruget stige med tiden.

Men der er altså kul, olie og gas nok i reserverne til at forstyrre Jordens klima radikalt.

Derfor skal vi finde andre kilder!